Velkommen til Dybbøl Badminton

På disse sider finder du nyttig information om vores klub.

Bl.a. kan du læse mere om hvem vi er og hvor vi holder til, finde træningstider for vores forskellige hold, komme i kontakt med bestyrelsen eller vores mange trænere.
Du kan også finde links til stævner- og turneringsresultater, information om kommende arrangementer, læse nyheder og ikke mindst se billeder fra nogle af de mange stævner og arrangementer vi deltager i - vi bestræber os på altid at være opdateret.

I Dybbøl Badminton har vi - udover den daglige træning for ungdom og seniorer - også Familiebadminton, Miniton m.m. - se mere info længere nede på siden.

God fornøjelse - vi ses i hallen !

Velkommen til sæsonen 2017/2018!
 
Mandag den 7. august 2017 slår vi døren op til en ny sæson i Dybbøl Badminton. Det bliver en sæson med flere nye tiltag samt styrkelse af eksisterende. Familiebadminton bliver i denne sæson den sidste fredag i hver måned – og vi håber at så mange som muligt benytter sig af denne mulighed for at hygge og spille med familien. Der vil til denne aktivitet være mulighed for fællesspisning i Cafe´en i Skansen. Der vil fortsat være pige- og drengetræning, Opstartsweekend samt de øvrige velkendte aktiviteter – du kan se dem alle i vores AKTIVITETSKALENDER.
 
På ungdomssiden har vi fået tilknyttet Lennart Engler (Ligatræner i Odense). Lennart vil stå for træningen hver anden fredag for de spillere der vil noget ekstra, og derfor bliver man udtaget til at deltage her. Herudover har vi stadig på alle øvrige træninger yderst kompetente trænere som alle har flere års træning i bagagen samt er godt klædt på med diverse kurser.
På ungdomssiden vil vi ligeledes i år forsøge at få endnu flere med på et ungdomshold i holdturneringen – en super måde at få styrket klubfællesskabet samt muligheden for at møde spillere på eget niveau.
 
Hos seniorer bliver det i år Nils Ole Rasmussen som varetager træningen – den primære træning bliver onsdag kl. 20-22 i Skansen, således der er mulighed for at samle hele seniortruppen inklusiv ungseniorer til en fælles træning. Holdturneringsmæssigt deltager vi i år i den landsdækkende Serie 1 samt den lokale serie 2 og 3.
 
Sidst men ikke mindst bliver der på vanlig vis mulighed for at leje baner – tiderne kan ses under ”Motionsbadminton - baneleje”. Specielt for dig som har et ønske om at kombinere motion, fællesskab og hygge hører vi gerne om ønsker til nye træningsformer, nye træningstider eller andre gode forslag.
 
Velkommen til Dybbøl Badminton

 

Træningstider ungdom

I Dybbøl Badminton har vi ikke rene årgangshold, men blander lidt både efter niveau og engagement. Dette også på skift henover ugen. Derfor er det heller ikke helt let at informere om træningstider. Nedenfor kan du dog i store træk se de forskellige træningstider. Overvejer du at melde dig ind i klubben, er du derfor altid velkommen til at kontakte ungdomsformand Frank Hansen på telefon 21487550 for yderligere information.

Mandag:

16:00-17:00  U9/U11 begynder

17:00-18:15  U13/15 konkurrence 2

18:00-19:15  U13/15 begynder

19:00-20:30  U17/19 + seniorer

 Onsdag:

16:00-17:15  U9/U11 konkurrence 3

17:15-18:30  U13/15 begynder

18:30-20:00  U13/15 konkurrence 2

20:00-22:00 U17/19 + seniorer

Fredag: I 20 fredag om året er der talenttræning med ligatræner Lennart Engler og de øvrige fredag er der træning med klubbens egne trænere, på disse fredage er trupperne lidt udvidet ifht. talenttræningen med Lennart - i aktivitetskalenderen kan de forskellige fredage findes

Fredag:

15:30-17:00  U9/U11 konkurrence 3

17:00-18:30  U13/15 konkurrence 2

18:30-20:00   U17/19 konkurrence 1

 

SFO Badminton for de yngste

Til sæsonen 2017/18 igangsætter Dybbøl Badmint et nyt initiativ for de yngste spillere. Hvis man går i SFO på Dybbølskolen vil der på følgende 4 fredage være mulighed for at prøve at spille badminton. Det er fredag d 18/8, 1/9, 15/9, 29/9.
I SFO'en skriver man sig på den tilmeldingsseddel der bliver hængt op af personalet. Badmintonklubben kommer og hente alle børnene kl. 15.00.
Kl. 16.30 skal børnene afhentes af deres forældre i den gamle Dybbølhal. Hvis man har lyst til endnu mere badminton og melder sig rigtigt ind i klubben, så får man en gratis juniorketcher.

Fokusstævner

Vi har i Dybbøl Badminton en målsætning om at alle ungdomsspillere kommer ud at spille stævne – det er trods alt der hvor ugens ”slid” skal stå sin prøve. Derfor har vi gennem de sidste sæsoner haft det vi kalder ”FOKUSSTÆVNER” – og hvad betyder det så:

  •    Du får indbydelse via klubben
  •    Du tilmelder via den indbydelse klubben sender (så INGEN BadmintonPeople)
  •    Klubben melder til via BadmintonPeople
  •    Pris 60 kr. pr. kategori (Tønder stævnet dog 300 kr)

Fokus stævner i sæsonen 2016/2017 er:  

  •  Sønderjyske mesterskaber, 2-3. december 2017
  •  Fleggaard Open (vores eget stævne), 16-17. december 2017
  •  Tønder Stævnet, 6-7. januar 2018
  •  Udtagelse til Landsmesterskaber, 20-21. januar 2018
  •  Graasten stævne, 10-11. februar 2018

Nyheder

Nyheder - find os på facebook

Nyhedsmodulet på denne hjemmeside opdaters kun  meget sporadisk. Du kan derimod finde en masse nyheder, stævneopdateringer mm. på klubbens facebook
10. juli 2017 20:43
Se alle nyheder

Kommende aktiviteter

Henter begivenheder...

Nyttige links

Holdturnering, stillinger m.m

Herunder findes links til kampdatoer, informationer og stillinger m.m.:

 

Opdateres når holdturneringen starter op igen.

 

Nyheder fra Badminton Danmark