Klubmesterskab 2014 - super dag!

25. februar 2014 22:43 , af Peter Andreasen

Så blev det tiden for årets klubmesterskab I Dybbøl Badminton – og forventningerne efter sidste års ”debut” var store – og de blev indfriet! Ca 60 børn og nogle håndfulde senior/motion havde sat hinanden stævne i Skansen søndag den 23. februar kl. 09.00

De mange deltagere fik alle rigtige mange – og gode – kampe – i alt ca. 150 kampe – et antal som med garanti ikke findes i mange andre klubber. Der var deltagelse i alle rækker fra U9 til og med U ”meget gammel” (herunder b.la. Nils og undertegnede.. :)

Pernille og Pernille havde lagt stor energi i at få dagen planlagt og dommerbordet blev gennem hele dagen styret med hård og kærlig hånd af Bjarne og Mette – dejligt at være en del af noget hvor alle tager en tørn med et stort smil – det sætter vi pris på!

Som træner var det en fornøjelse at gå rundt og se hvor mange af vores ungdomsspillere der har udviklet sig helt utroligt gennem det sidste år – antallet af spillere som er rykket en række op (fx fra D til C, eller C til B) er rigtig højt. Når man ser hvordan svingsløjfer, drejninger i underarm og rotationer har sat sig fast bliver man helt blød om hjertet og ser virkelig fremtiden i møde med stor optimisme.

Dagen igennem var der rigtig mange besøg fra forældre og bedsteforældre, og det er jeg ret sikker på alle børn sætter stor pris på – så fortsæt med at kom i hallerne når vi har aktivitet – det kunne jo også være du fik lyst til at være en del af oplevelserne og opgaverne der skal løses for fortsat at være en aktiv og attraktiv klub :)

Der blev kåret mange klubmestre, men vigtigst var at alle fik en masse gode kampe som forhåbentlig giver mod på endnu mere badminton i fremtiden.

Slutteligt skal lyde en stor tak for en endnu en dejlig til alle i og omkring Dybbøl Badminton – og held og lykke med de sidste stævner i sæsonen – herunder de kommende weekenders DGI Landsmesterskaber hvor vi er rigtig godt repræsenteret!

Resultater klubmesterskab 2014