Klubmesterskaberne 2013

24. februar 2013 17:51 , af Peter Andreasen

Klokken var 09.00 da trænerne og formand Thomas mødtes i hallen lørdag den
23. Februar for at gøre klar til  klubmesterskab I Dybbøl Badminton – ca. 50
ungdomsspillere og 15 senior/motion – samt rigtig mange forældre havde meldt
deres ankomst.

I alt 125 kampe var på programmet startende med U9 og afsluttende med
senior/motion – så et spænd fra yngste til ældste spiller på over 40 år :) det
her med at mødes hele klubben engang om året på tværs af  alder er bare noget særligt hvor alle får
mulighed for at vise sig frem for venner og familie.

Der blev i løbet af dagen kæmpet, svedt og grædt en enkelt tåre :) – men alle  fik spillet gode kampe og vist at hverdagens
træning belønner sig.

Men et mesterskab giver også mestre, og du vil her på siden kunne finde
programmet med alle resulter og dermed navnene på årets klubmestre.

Tak for en dejlig dag og tillykke til alle klubmestrene!

Se de mange billeder fra dagen her. :-)