Kommunemesterskaber 2/2-2013

3. februar 2013 18:06

Kommunemesterskaberne 2013!

Lørdag den 2. februar var der indbudt til Kommunemesterskaber over hele landet, og således også i Sønderborg Kommune, og som en fortsættelse af vores udvikling som badmintonklub havde vi ikke mindre end 26 ungdomsspillere tilmeldt! Fantastisk flot og kun overgået af en enkelt anden klub – og meget glædeligt at se så mange og engagerede forældre!! Bliv ved med at støt op, det sætter vi pris på!

Klokken 09.00 lagde vi ”fra land” og der var konstant grønblusede Dybbøl spillere i aktion – en dejlig oplevelse at se alle ungerne heppe på hinanden og følge med i om det nu bliver til sejr eller (et knebent) nederlag J

I U9 var vi antalsmæssigt stærkt repræsenteret, idet 7 ud af 11 drenge var fra Dybbøl. Det var fantastisk at se de ”små” drenge kæmpe, svede og til sidst fælde en lille tåre eller to efter et nederlag – men få minutter efter var der højt humør og klar til ny kamp. I U11 var der ligeledes god repræsentation i c- og d-rækkerne og også her var der kamp om det ædle metal.

De lidt ældre U13 og U15 spillere er jo nået et punkt hvor også taktik og lidt mere fysik spiller ind, men trods det at vi er en ”ung” klub viste flere spillere tegn på stor fremgang fra før jul. Det er i øvrigt en fornøjelse at se at samtlige spillere i dag har udviklet sig rigtig meget siden vi startede i september, og at der nu både er tanke og handling bag de ord vi forsøger at fylde på hver mandag, onsdag og fredag.

Dagens høst var en hel del sølv- og bronze medaljer, og en enkelt guld, og dermed Kommunemester 2013 – det blev Winnie Hedegaard og Janus Lausten der vandt mixdouble i U13 – superflot og stort tillykke!!

De øvrige medaljevindere var:

U9:

Emil Lausten, sølv i drenge single

Anders Bergholdt og Emil Lausten, sølv i drenge double

U11:

Magnus Rasmussen og Oliver Nielsen, sølv i drenge double C-rækken

Mikkel Hellesøe, sølv i drenge single

Christian Phillipsen, bronze i drenge single

Tobias Solander-Bruus, bronze I drenge single

U13

Winnie og Anne Sofie, sølv i pigedouble

U15:

Frederik Andreasen og Sebastian Solander-Bruus, bronze I double

Tak for endnu en dejlig dag I hallenJ

Hilsen

Trænerne

NB: Se billeder i billedearkivet