Motionsbadminton på timebasis 2020-21 (Sæson banebookning)

Åben for tilmeldinger 

Skal du udfordre familie, venner eller kolleger på en ugentlig fjerdyst, så har du muligheden for at booke en badmintonbane for en sæson.

Vi har i denne sæson fået tildelt timer både i Dybbøl Hallerne og på Alssund Gymnasiet

Der er tider af både 60 og 90 min varighed, hvilket fremgår af oversigten.

Sæsonen 2020-21 går fra uge 33 til og med ultimo april 2021

Bemærk! Desværre kan/vil der forekomme aflysninger i løbet af sæsonen, som vi i Dybbøl Badminton ikke er herrer over - derfor er kontingentet så billigt! 😉

Eventuelle aflysninger vil blive kommunikeret via email/sms samt i aktivitetskalenderen 

Sådan booker du

Banebookningen er blevet automatiseret og kan nu gennemføres i få enkle steps

  1. Tilmelding og Registrering.
    ALLE spillere skal hver især registreres i systemet og tilmelde sig det GRATIS Basis Motionsbadminton medlemsskab.
    Sidste sæsons medlemmer har automatisk dette medlemskab.
    Er du ny skal du blot 
    klikke her for at tilmelde dig - nemmere bliver det ikke. 😊
  2. Bookning af bane.
    Når alle spillere har regisreret og tilmeldt sig er I klar til at booke en bane.
    Se Sæsonbooking oversigten for mulige træningstider. Når den ønskede tid er fundet skal én fra holdet blot klikke på "book", tilføje ALLE spillere og gennemføre booking processen.

Rigtig god fornøjelse! 🏸😊

BS Skansen/Dybbøl Hallen

Lukkedage

Dybbølhallerne vil være lukket i Juleferien samt Påskeferie, men har som udgangspunkt åben i Efterårs- og Vinterferien.

Der ud over må der forventes at komme aflysninger i løbet af sæsonen eks. ifm. Sønderjyske hjemmekampe og andre arrangementer, som vi først kender i løbet af sæsonen.

Alssundgymnasiet (AGS)

Lukkedage

AGS Hallen vil være lukket i skolens efterårsferie, Juleferie, Vinterferie samt Påskeferie.

Der ud over vil der komme aflysninger ifm. Åbenthus og terminsprøver.

Regler i forbindelse med brug af hallen

  • Det er kun tilladt at bruge rene indendørssko på banerne.
  • Man skal selv medbringe bolde.
  • Er I de første brugere af banen finder I nettene i redskabsrummet
  • Såfremt der ikke kommer andre der skal bruge banen efter jer, skal I altid huske at tage nettet ned igen og sætte det retur i redskabsrummet samt fjerner eventuelle fjerrester m.v. (fejekoste er at finde i hallen), så I efterlader hallen ryddet og ren.
  • At I hygger jer og har det sjovt! 😊