Dejlig weekend i Tønder!

5. januar 2014 17:37 , af Peter Andreasen

Lørdag morgen (eller nat ville nogle nok mene… :)) kl. 06.45 var der afgang fra Dybbøl mod Tønder – til årets Tønder Stævne – i øvrigt sammen med 650 spillere fra store dele af landet.

Tønder stævnet var et af vores fokus stævner, og det betød at vi stillede med 38 spillere! Helt fantastisk og den klub med flest deltagere – det kan vi godt være stolte af. Det betød også at der konstant var en Dybbøl Grøn trøje i gang hele tiden – og masser af coaching opgaver for trænere og forældre.

Hele lørdag og søndag var der spil i 3 haller i Tønder, 4 haller i Kloster samt i Bredebro, i alt 1590 kampe. Efter spillet lørdag var der mulighed for svømmehal til alle og derefter hygge på skolen. I øvrigt fantastisk at se hvordan alle Dybbøl spillere, helt fra U9 til U17 kunne lege på gangene – drenge og piger blandet.

Kl. 06.45 søndag var der vækning og afgang mod morgenmad og dagens kampe. Generelt fik alle spillet nogle gode kampe og rigtig mange med en sejr som udfald. Herunder medaljevinderne/semifinale deltagere..

Fra trænere/ledere skal lyde en stor tak for en rigtig super weekend med god opbakning fra forældre og nogle børn som bare har nydt badminton og hinanden!

Resultater, samt stort tillykke til:

U9 HS: Rasmus nr. 2, Lasse og Frederik nr. 3

U9 DD: Maria/Louise nr. 1

U9 MX: Rasmus/Louise nr. 1 og Lasse/Maria nr. 2

U9 HD: Lasse/Rasmus nr. 2

U11 HD: Jacob nr. 2

U11 C MX: Iben/Christian nr. 1

U13 DS: Clara nr. 3

U13 HS: Marcus/Peter nr. 2

U17 C HD: Frederik nr. 1

 Iben er ny oprykket b-spiller og Peter L nyoprykket C-spiller, så også stort tillykke til Jer!