I weekenden fra fredag d. 17.-søndag d. 19. Oktober drog 12 spillere fra Dybbøl Badminton til Lands Badminton Stævne i Fredericia, hvor der hvert år deltager mange spillere fra hele Danmark samt lande som Norge, Litauen, Polen osv.
Alle spillerne fik nogle super gode kampe, mange nåede en tur i badelandet i Fredericia, ligesom de fleste var inde og høre foredrag med Victor Axelsen. Nogle spillede mod ham, og andre fik autografer. Dejlige oplevelser, som bare er medvirkende til det gode sammenhold, der er i klubben.
Vi fik klubbens første LBS-mester, da Nanna Gravgaard Sørensen vandt i både DS og DD i U15 D-rækken og dermed er rykket op i C-rækken- tillykke med det Nanna.
I U15 C deltog Teodora, hun både vandt og tabte kampe, men kæmpede flot. Begge piger spillede mod Victor Axelsen, og fik også hans autograf ;-)
Drengene i U15 B, Bendix, Mikkel og Andreas er lige rykket op fra U13B til U15B, og havde det hårdt, men fik en masse lærerige kampe, og er klar til at tage hjem på træningsbanen og knokle med de ting, der skal forbedres. Herligt.
I U13 B-rækken deltog Iben, som ligeledes er rykket en række op, men trods det fik Iben hevet flere kampe sejrrigt hjem i løbet af weekenden. Tillykke Iben, bare klø på :-)
I U11 B- rækken havde vi både Lasse, Rasmus, Louise og Maria med. Til trods for at også de lige er rykket en række op, og derfor stort set kun spillede mod nogle, der var en årgang ældre end dem selv, fik de vist, at de godt kan være med. Det blev til både vundne og tabte kampe, og Louise og Maria hev en 3.plads hjem i doublen. Tillykke med det.
I U11C- rækken havde vi Sune og Cecilie med, som ligeledes er 1.års begge to. De kæmpede alt hvad de havde lært, og fik også både sejre og nederlag med hjem. Flest sejre fik de i deres singler – tillykke til jer begge.