Formiddags fjerbold!

16. oktober 2016 14:28 , af Peter Andreasen

Kære medlem af Dybbøl Badminton

Se nedenstående og del rigtig gerne med ALLE dem du kender!

____________________________________________________________________________________________________________

Formiddags fjerbold!

Nu har du chancen for at få god motion, hyggeligt samvær samt nye bekendtskaber via ”Formiddags fjerbold”

Det sker i Broager Sparekasse Skansen hver mandag kl. 10-12 – her vil der være andre, der som dig har lyst til at spille badminton og få noget sved på panden, og hvor du kan spille med forskellige fra uge til uge.

Det kan være du har fri mandag formiddag, er gået på efterløn, pensionist eller noget helt andet og har lyst til at spille badminton samt opleve noget dejligt samvær.

Hvad gør du?

Det eneste du gør, er at møde op i hallen iført sportstøj (naturligvis mulighed for omklædning og bad i hallen) og med godt humør. Har du en ketsjer er det fint – hvis ikke har vi en du kan låne. Vi har bolde og sammen finder vi ud af hvordan de 2 timer bruges bedst muligt til glæde for alle. Prisen for en hel sæson er 500 kr. – og så er der bolde med i prisen samt en kop kaffe når sveden er tørret af panden.

Vi glæder os til at se dig i Dybbøl Badminton J